Dog kan det være svært, når behandlingerne kan forårsage bivirkninger, der gør det udfordrende at spise nok. Så hvordan kan du indtage den rette ernæring, når trætheden eller madleden tager overhånd? Læs med her.

Under sygdom og behandling oplever en del kræftramte blandt andet nedsat appetit, kvalme og synkebesvær. Vi har samlet en række gode råd til de mest almindelige bivirkninger og sygdomsgener ved kræftbehandling, så du kan bevare normalvægten under dit sygdomsforløb.

• Spis små, hyppige måltider.
• Kold mad kan være at foretrække i en periode.
• Prøv at drikke te med for eksempel ingefær eller kamille.
• Syrligt og saltet mad kan mindske din kvalme.
• Undgå meget krydret og røget mad.
• Pebermynte, lakrids og syrlige bolsjer kan lindre din kvalme.
• Sørg for god udluftning. Tung og indelukket luft kan forværre din kvalme.
• Tal med din læge, hvis du oplever for meget eller lidt spyt.
• Spørg lægen eller sygeplejersken om kvalmestillende midler – der findes flere slags.

• Vælg mad med et højt indhold af protein og energi, så du ikke behøver at spise så store mængder af mad for at dække dit ernæringsbehov.
• Tilpas madens konsistens, så den passer til dig.
• Vælg energi- og proteinholdige drikkevarer fremfor vand.
• Kage, chokolade og is er også godt, når du skal have dækket dit energibehov. Prøv vores små pandekager med ahornsirup her.
• Gå en lille tur, hvis du har mulighed for det. Frisk luft kan give ny energi og appetit.
• Spis sammen med andre. Socialt samvær kan som regel bidrage til, at du får spist lidt mere.
• Tal med din læge om at supplere din almindelige mad med ernæringsdrikke. Så sikrer du dig, at du får tilstrækkelig med ernæring.
• Tal med din kliniske diætist, sygeplejerske eller læge for at finde de mest egnede måltider.

• Strukturér dine måltider på faste tidspunkter, så du sikrer dig at få spist og så du f.eks. spiser, når du har hvilet dig.
• Prioritér din mad og dine måltider, så du laver mad eller spiser, når du har energien til det i stedet for at vente, til du er blevet træt eller utilpas.
• Sørg for at anrette små portioner, da store måltider kan virke uoverskuelige.
• Prøv et nemt måltid, som ikke kræver tilberedning, for eksempel koldskål, som hurtigt giver energi.

• Prøv at spise fisk, kylling, æg eller bælgfrugter (f.eks. bønner og linser).
• Du kan også prøve at krydre din mad eksempelvis med krydderurter, marinade eller ekstra salt og sukker.
• Spis andet krydret eller røget mad. Det er noget, der typisk smager, som det plejer for folk med smagsforstyrrelser. Se vores opskrift på frisk pasta med røget laks og flødeost her.

• Undgå helst større mængder af fibre, fuldkorn, frugt og grøntsager.
• Prøv letfordøjelige proteinkilder, for eksempel fisk og kogt kylling.
• Nogle har gavn af at spise surmælksprodukter med mælkesyrebakterier (probiotika), som støtter mavens balance.
• Ristet brød og kiks (uden for mange fibre) er let at fordøje.
• Kartofler og kartoffelmos er skånsom for maven.
• Bananer, kogte og bagte grøntsager og henkogt frugt er også mildt for maven.
• Tempereret mad – det vil sige ikke for koldt og ikke for varmt.
• Supplér din kost med en ernæringsdrik eller -creme. Den sikrer, at du får tilstrækkelig med næring. Læs mere om ernæringsdrikke og -cremer her.
• Sørg for at få rigeligt med væske, gerne kalorieholdigt som f.eks. saft, kakao og sodavand – og mindst to liter om dagen.
• Kontakt din læge eller sygeplejerske for eventuel medicinsk behandling af diarré.

• Prøv at bevæge dig og være fysisk aktiv, hvis du har mulighed for det. En gåtur kan nemlig sætte gang i maven. Er du sengeliggende, er det vigtigt, at du sørger for at skifte stilling i sengen ind imellem.
• Drik rigeligt med væske (mindst 2 liter dagligt), der indeholder energi og protein. Prøv vores milkshake med appelsin her.
• Spis fødevarer med et højt indhold af fibre, som f.eks. groft brød, rugbrød, havregryn, mysli og rå eller let dampede grøntsager.
• Hørfrø og loppefrøskaller kan også sætte gang i fordøjelsen.
• Forsøg med at spise svesker, abrikoser, figner, rosiner eller et glas sveskejuice.
• Kontakt din læge eller sygeplejerske for eventuel behandling med et afføringsmiddel.

• Vælg mad med blød og findelt konsistens, som for eksempel grød, suppe eller æggeretter.
• Kolde retter og drikke kan virke lindrende.
• Prøv at drikke med et sugerør, hvis din mund er øm.
• Undgå syrlige, salte, stærke og røgede mad- og drikkevarer.
• Flydende mad eksempelvis mælkeprodukter med neutral smag kan hjælpe dig til ekstra energi og protein.
• Supplér din kost med en ernæringsdrik eller -creme. Den sikrer, at du får tilstrækkelig med næring. Læs mere om ernæringsdrikke og -cremer her.
• Bliver det helt umuligt at spise og drikke, kan sondeernæring være en god løsning. Tal med din læge, sygeplejerske eller kliniske diætist, om det kan være en mulighed for dig. Læs mere om sondemad her.

• Snak med familie eller venner om dine bekymringer.
• Måske har du lyst til at møde andre kræftramte og pårørende i samme situation som dig. Henvend dig hos den kræftrådgivning eller det sundhedscenter/-hus, der ligger nærmest dig.
• Overvej at tale med en psykolog. Henvend dig hos din læge.

• Fysisk aktivitet og bevægelse udløser endorfiner, som er kroppens eget smertestillende stof. Det kan have en smertestillende effekt og øge dit velvære.
• Let massage og afspænding kan være smertelindrende.
• Bed om hjælp til at få en god smertedækning. Dit behov for smertelindring kan ændre sig løbende og pludseligt – sørg derfor for at få hjælp, når behovet opstår.