Har du kræft og samtidig et stort vægttab, er det meget alvorligt. Det skønnes, at hver femte kræftpatient dør af komplikationer, som skyldes underernæring snarere end af deres kræftsygdom. Desuden kan et vægttab som kræftpatient have andre alvorlige konsekvenser.
Taber du dig i vægt, kan det medføre, at behandlingen af din kræftsygdom f.eks. med kemoterapi må udskydes eller i nogle tilfælde helt opgives, fordi din krop er blevet for svækket til at tåle behandlingen
Hvis du taber dig meget og har en dårlig ernæringstilstand, har du også øget risiko for komplikationer efter en operation. Det kan for eksempel være infektioner og dårligere sårheling.
Læs folderen:
Ernæring er vigtigere, end du tror (pdf)
I øvrigt kan du også risikere at få et længere sygdomsforløb og en længere indlæggelsestid. Det kan igen betyde, at din livskvalitet bliver forringet, og at risikoen for at dø af komplikationer efter en operation er forøget.
Kræft, vægttab og underernæring – sådan hænger det sammen
Hvis du først har tabt dig og er blevet underernæret, så kan det være endnu sværere at spise. Svigtende sultfornemmelse, som skyldes, at du ikke spiser ofte nok og underernæring i sig selv kan gøre, at du mister din appetit. Du skal faktisk have mad for at blive sulten.
Få gode råd til, hvad du kan spise, når du bliver behandlet for kræft