Pasta Carbonara

Af Mette Borre og Line Dam Bülow, Kliniske diætister

En lille energitæt ret, som skal tilberedes lige før den skal spises. Pastaretten er cremet og nem at spise.

2 portioner

Ingredienser

  • 150 g rå pastapenne
  • 50 g bacontern
  • 1 dl piskefløde 38%
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk. revet parmesanost
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken
  2. Steg bacon på panden til den er passende stegt
  3. Skru ned for blusset og tilsæt fløde
  4. Når fløden koger slukkes for panden
  5. Æggeblommen tilsættes under omrøring, når fløden ikke længere koger
  6. Revet parmesan tilsættes, og der røres rundt
  7. Retten smages til med salt og peber
  8. Serveres straks

Tips til opskriften

Rist nogle champignon i smør eller olie og tilsæt dem sammen med bacon. Bacon kan erstattes af skinke, kylling eller helt undlades.


Næringsberegning pr. portion

Energi: 2.430 kJ / 580 kcal
Protein: 18 g.