Grøn ærtesuppe med peberrodscreme

Af Mette Borre og Line Dam Bülow, Kliniske diætister

En flot grøn suppe, som har en mild og rund smag. Peberrodscremen kan godt være lidt skarp i smagen, men passer rigtig godt til ærtesuppen.

2 portioner

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg
  • ½ lille løg
  • 1 spsk. olie
  • 1  dl hvidvin
  • 2 dl bouillon
  • 2½ dl ærter (150 g.)
  • 1 dl piskefløde 38%
  • Salt og citronsaft

Sådan gør du

  1. Hvidløg og løg hakkes
  2. Løgene sauteres i en gryde med olie
  3. Hvidvin og bouillon tilsættes og suppen koger i ca. 10 minutter
  4. Kom ærterne i og lad suppen koge op
  5. Tilsæt piskefløde og blend suppen
  6. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Tips til opskriften

Serveres med peberrodscreme. 2 spsk. creme fraiche 38 % og ¼ tsk. revet peberrod blandes og smages til med sukker og salt.

Næringsberegning pr. portion med 1 spsk. peberrodscreme

Energi 1.740 kJ / 415 kcal
Protein 6 g