SONDEERNÆRING (SONDEMAD)

Kostalternativer

Ved hjælp af sondeernæring (også kaldet sondemad) kan du undgå vægttab og underernæring under dit kræftforløb.

Underernæret og energiforladt
Sondeernæring kan gives i perioder som supplement til almindelig mad, men der er også patienter, som udelukkende lever af sondeernæring.

 

Sondeernæring kan hjælpe dig i en situation, hvor det at spise eller drikke er en helt umulig opgave, og du kan herved få dækket dit ernæringsbehov.

Hvad er sondeernæring?

Ved sondeernæring bliver der tilført næringsstoffer gennem en sonde direkte til mavesækken. Sonden kan enten:

 

  • blive ført gennem næsen og ned til mavesækken eller
  • blive anlagt direkte gennem huden på maven og ind til mavesækken ved en lille operation (PEG-sonde).

 

PEG-sonden er ideel, hvis du har brug for sondeernæring gennem længere tid. Sonden bliver som oftest anlagt på sygehuset.

Hvorfor skal du have sondeernæring?

Hvis du ikke kan indtage tilstrækkelig næring ved almindelig kost eller ved drikkeprodukter, har du mulighed for at få suppleret eller erstattet dit indtag af ernæring gennem en ernæringssonde.

Hvor lang tid skal du have sondeernæring?

Sondeernæring kan gives i perioder som supplement til almindelig mad, men der er også patienter, som udelukkende lever af sondeernæring.

 

Det er din læge og kliniske diætist, der er med til at vurdere, om du har behov for at få anlagt en sonde. Det er også dem, der sikrer, at du får den mængde og type af sondeernæring, der passer til din situation.

En hverdag med sondeernæring

Du kan opretholde en normal livsstil, mens du får sondeernæring. Du eller dine pårørende kan blive oplært i, hvordan I håndterer og renholder sonden derhjemme. Alternativt kan du få hjælp af en hjemmesygeplejerske.

 

Der er mange, der ikke ønsker at få sondeernæring, da det kan virke skræmmende og kan få personer til at føle sig ekstra syge. Mange oplever dog, at de bliver glade for at få sondeernæring, da de får mere energi og overskud både til at spise lidt selv og fokusere på andre ting end det at få spist nok.

Underernæret og energiforladt
Du kan opretholde en normal livsstil, mens du får sondeernæring.

60 % tilskud til sondeernæring

Du får et tilskud på 60 % til sondeernæring og remedier, hvis du skal have sondemad derhjemme. Det kræver, at de relevante produkter og midler udskrives på en såkaldt grøn recept som lægen eller diætisten udfylder. Du kan aflevere recepten på apoteket eller få hjælp til bestilling hos personalet på hospitalet.

HVOR MEGET PROTEIN OG ENERGI ER DER I MIN KOST?

Download tabel arrow
HVOR MEGET PROTEIN OG ENERGI ER DER I MIN KOST?

Kilder:

  • Arends J., et al. (2017)
    ESPEN guidelines on nutrition in cancer patients. 
  • Caro MMM., et al. (2007)
    Nutritional intervention and quality of life in adult oncology patients.
  • Dodson S., et al. (2011)
    Muscle wasting in cancer cachexia: clinical implications, diagnosis, and emerging treatment strategies.
  • Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, et al. (2016)
    Kost og Cancer – Rapport om kræftpatienters kost og ernæring.
  • Kræftens Bekæmpelse (2019)
    Kost.
  • Medical Nutrition International Industry (n.d)
    Cancer care: why nutrition matters.
  • Medical Nutrition International Industry (n.d)
    Implementation of the Europe’s Beating Cancer Plan: Integrate nutritional care to sustain the quality of life of cancer patients.
  • Medical Nutrition International Industry (2020)
    Oncology Dossier.
  • Paulsen GM., et al. (2014)
    Randomized trial of the effects of individual nutritional counseling in cancer patients.
  • Ravasco P., et al. (2007)
    Cancer waisting and quality of life react to early individualized nutritional counselling.

Andre relevante artikler